Skal udenlandske børn i danske folkeskoler?

23 November 2018

Global mobilitet er i stor vækst – især i et land som Danmark som bliver mere og mere international. Hvor det tidligere var normalt for expats at komme på store kontrakter i kortere perioder, er trenden nu rettet mod at ansætte de internationale lokalt, på længerevarende kontrakter, i håb om at øge fastholdelsen og få tilført vigtig viden. Det er derfor vigtigt at den nye internationale medarbejders familie falder godt til i Danmark. Hvor internationale skoler typisk har været det primære valg for expats, er der nu flere forældre der vælger at sætte deres børn i lokale danske folkeskoler.

Jeg satte mig for at afdække hvordan de danske folkeskoler bidrager i den sammenhæng. Konsulenthuset Relocare, som arbejder med relocation og fastholdelse af internationale vidensmedarbejdere for danske og udenlandske virksomheder, har i mange år samarbejdet med flere kommuner om optagelse og indkøring af expat børn i danske folkeskoler.

En af de familier er en Brasiliansk familie, som har boet i Danmark i snart et år. Jeg fik lov at interviewe familien og fik dermed et indblik i hvordan hele processen er gået – både positivt og negativt. Paulo Carvalho, hans kone Marloniana og søn Renan bød os velkommen i deres meget fine hjem på Amager. En familie fra en lille by i Brasilien ved navn Itajuba i staten Minas Gerais. Minas Gerais er en stat i det sydøstlige Brasilien. Der bor omkring 21 millioner mennesker og har et areal på næsten 600.000 km2. Betydeligt større forhold, sammenlignet med lille Danmark. Hvad der bestemt må anses som at være en stor kulturel overgang for hele familien, har de taget rigtig fint. De virkede alle sammen meget positive, og er på den korte tid blevet rigtig glade for livet i Danmark. Noget der især imponerede var hvor hurtigt deres unge søn Renan, på 9 år, var faldet til og havde integreret sig i Danmark.

Det er ultimativt for hele indstationeringens succes, at familien trives. Familien havde efter fremvisning af danske og internationale skoler, valgt at Renan skulle sættes i en almindelig dansk folkeskole. Han er derfor for øjeblikket i gang med en integrationsproces på skolen, hvor han modtager undervisning sammen med en gruppe internationale elever. Formålet er at de blandt andre fag, modtager intensiv dansk undervisning, indtil de er klar til at blive indsluset i den danske folkeskoleklasse, hvor de gerne skal gå de næste mange år. Da jeg uvidende om hans situation spurgte Renan om det var danskere han gik i klasse med, svarede han prompte; ”ja!”. Efter yderligere spørgsmål, finder jeg ud af at det er børn af mange nationaliteter han går i klasse med. Men det er dejligt at han helt uskyldigt klassificerer dem alle sammen som danskere. Børn af forskellige kulturer og religioner føres sammen i disse modtagerklasser, hvilket skaber en fantastisk dynamik og samhørighed – noget som en stor del af verdenen kunne lære af. Børnene har en vis tryghed i dette miljø, hvor de alle er på udebane.

De har valgt Danmark, som deres nye land og kultur. En kultur de tager til sig, med stor stolthed, uden at glemme hvor de kommer fra. Familien Carvalho er meget positivt overrasket over at Renan selv kunne tage metro i skole. Hjemme i Brasilien er det helt uhørt ikke at blive afleveret og hentet fra skole. Familien understreger hvor trygge de føler sig i Danmark. De overvejer at lade Renan cykle alene i skole, når han bliver mere trafiksikker. For Marloniana er udstationeringen en mere udfordrende og kompleks proces. Da hun kun taler portugisisk, er sprogbarrieren en stor udfordring. Hun har valgt at starte med at gå til engelsk undervisning og har tænkt sig at lære dansk i fremtiden. Derudover efterlod hun en smykkebutik hjemme i Brasilien. Hun har i tankerne at når hun en dag er faldet mere til i Danmark, vil hun starte en lignende forretning op i Danmark. Om det så ville være med en fysisk butik, import eller online salg må tiden vise.

Jeg snakkede med Paulo om skiftet til den danske arbejdskultur. Han arbejder i en multinational virksomhed, som han også var en del af i Brasilien. Han kan dog klart mærke forskellen i kulturen, på den danske arbejdsplads. Han nævnte at han er meget glad for den flade struktur og lave magtdistance, Danmark er kendt for. Han synes det er meget positivt at man meget nemt kan dele sin mening med chefen. Han var meget forundret da han først så sin chef, cykle på arbejde! Paulo og familien er stadigvæk ved at tilvænne sig de høje priser vi har i Danmark. Han indrømmer dog at ift. hans højere løn i Danmark, synes han at det er rimeligt. Han kan også godt forstå den høje skat vi har, da han klart kan se at det bliver brugt til noget fornuftigt i det danske samfund. Familien sagde at de synes godt om den danske mad. Men da jeg spurgte ind til indholdet af Renan’s madpakke, fortalte de at det var diverse risretter. Jeg spurgte ind til deres mening om rugbrødsmadder og der konstaterede de at det ikke var noget de havde taget til sig endnu. Om det er noget Renan kan lære at blive glad for, må tiden vise.

Jeg spurgte familien hvor længe de regnede med at blive i Danmark, og svaret var, at de så sig selv blive boende her i lang tid. Et af punkterne Paulo fremhævede, var de mange muligheder man har i Danmark. Det gælder både job og uddannelse. Familien var meget tilfredse med servicen som de fik stillet til rådighed af Paulos arbejdsgiver, som havde hyret Relocare til at bistå dem. Relocare ordnede nærmest alt for dem i forbindelse med immigration, skat, boligsøgning og bistanden til skoleafdækningen og etableringen Paulo nævner, at det var sværest med boligsøgningen, fordi det Københavnske boligmarked er dyrt og svært. Det kan også være svært at afstemme forventninger uden at kende til det ukendte boligmarked. Et punkt var, at han muligvis satte høje krav med hans boligønsker ift. hans budget. I Brasilien er det næsten obligatorisk at bo tæt på en metrostation for at kunne komme rundt. Siden han kom til Danmark, er det gået op for ham at der er mange andre muligheder mht. transport. Paulo har valgt at cykle på arbejde eller at tage bussen. Han er imponeret over at busserne kommer til tiden, et forhold som næsten er utænkeligt i Brasilien.

Hvordan hjalp Relocare med indstationeringen

Jeg spurgte Relocares adm. Direktør hvordan de tilgår opgaven med at tiltrække, indstationere og fastholde internationale talenter i Danmark. Else Christensen fortalte at Relocare altid skræddersyer deres relocation proces afhængig af expats behov. Der er stor forskel på hjælp og behov hos en single expat, en udstationeret familie som skal være i Danmark i en afgrænset periode eller en familie/ expat som skal fastholdes. Vi gør rigtig meget ud af at matche vores kommunikation og vores tilgang til opgaven ud fra behov og ønsker der er. I dette tilfælde er det en familie fra Brasilien, hvor den kulturelle forskel er væsentlig. Den almene baggrundsviden vi har om det danske samfund, kan man ikke gå ud fra at de har styr på, som brasilianere, og derfor skal vi som professionel sørge for at de er helt trykke ved de valg de tager Relocares fokus er at virksomhederne skal have mest muligt udbytte ud af de omkostninger de har ved at tiltrække expats. Nogle kommer til Danmark med store lønrammer og kan uden problemer betale for 3 børn på de internationale skoler, mens andre kommer ind med lønrammer som ikke rækker hertil. Vi præsenterer kun de muligheder, der ser økonomisk fornuftigt ud for familien. Det hjælper på fastholdelsen at de ikke bliver stillet noget i udsigt som de ikke har råd til. Dernæst sørger vi for at de finder et hjem og ikke bare en bolig. Vi bruger hele boligmarkedet og ikke bare de dyre housing agents.

Relocare sørger for at alle de juridiske rammer er på plads, og at familien er korrekt dækket på social sikring, forsikringer med mere, samt at de bliver tilmeldt netværk og fritidsinteresser. Ved aktivt at optimere på fastholdelsesraten kan vi spare virksomhederne for mange millioner. Relocare har gennem mange år anbefalet det danske skolesystem til internationale familier. Ved at få integreret børnene i de danske skoler, vil de på den lange bane falde bedre til, men det er også vigtigt at afstemme med familierne, at det tager minimum 3 måneders længere indkøring af børnene i de danske skoler frem for de internationale. De skal derfor gøre sig klart, at der er en længere og sejere indkøring de vælger, men når dette er afstemt, kommer det ikke som en negativ overraskelse for familierne, men noget de kan arbejde med; siger Else Christensen. Det resulterer i at virksomhedens medarbejder, med en glad hjemfront der trives, har højere arbejdsmoral og motivation. Den danske folkeskole er desuden verdenskendt for deres innovation i samarbejde og kreativitet. Derudover bliver der taget bedre hånd om børn der har brug for ekstra hjælp.

Dog skal det nævnes at det er en krævende proces at finde ud af hvilken skole der bedst kan håndtere de internationale børn. En ting er lovgivningen, men der er stor forskel på de enkelte skolers håndtering, klassekombinationen i skolerne og hvordan de håndterer aldersforskellene i integrationsklasserne hvis der er få børn, samt hvordan kommunen har sat deres retningslinjer. Relocare sørger for kommunikation mellem expat familien og skolen. Relocare kan også tilbyde at tage med familien ud og besøge diverse skoler. Relocare hjælper altså med at finde den rigtige kommune, rigtige skole og skole i det rigtige skoledistrikt. Relocare informerer også om folkeskolereformen, der som strategi er fantastisk siger Else Christensen. ” Vi er meget positive overfor idéen om reformen. Om implementering fungerer alle steder, er dog til debat. Det der dog fungerer, er vores indsats med at få familierne ind i de danske skoler, og vi har med stor succes indstationeret både læger, ingeniører og professorer til Danmark, som har valgt de danske skoler i flere egne af Danmark. Vi følger vores familier, og flere har købt hus, ægtefællen er kommet i arbejde og både expats og deres virksomheder er glade for de valg de tog, da de valgte Danmark over andre lande.

Amerikansk families børn, trives i de danske folkeskoler

En anden familie Relocare har relocated ind til Danmark, er Jason McNeil og hans familie fra Texas. De valgte ligeledes at melde deres børn ind i den danske folkeskole på trods af at de fik tilbudt plads på en af de bedste internationale skoler i København. De har været her i et år, og deres børn er rykket fra modtagelseshold, videre ind i det almene danske skolesystem. Drengene Evan og Clayton trives i skolen. De har udviklet en stor interesse for Sløjd, som de synes er sjovt og anderledes. De er begge rigtig glade for det sociale aspekt de opnår gennem klub og SFO. Familien er også meget positive over balancen mellem arbejde og fritid, både for børnene og forældrene. Ligesom Paulo’s familie, er de meget imponeret over den danske infrastruktur. De nævner de gode transportmuligheder og alt virker til at være tæt indenfor rækkevidde, som bestemt er anderledes, sammenlignet med den Texanske infrastruktur.

Københavns kommune nævner, at det er familier som ønsker at blive, der vælger modtagelseshold

I et interview med sproglærer på børn- og ungdomsforvaltningen i Københavns kommune, Salka Jørgensen, hørte jeg nærmere ind til hele processen om at integrere de internationale børn i de danske skoler. Hun nævner at det typisk er familier med hensigt på at blive i Danmark i lang tid, der overvejer de danske skoler. Processen varierer fra barn til barn. Det er alt afhængig af deres kultur og sprogforståelse der afgøre om de kan komme direkte i en dansk klasse eller om de skal på et modtagelseshold først, hvor de primært lærer dansk. Børn der går direkte til de danske klasser, er typisk børn fra skandinaviske lande. Børnene behøver ikke at være flydende – de skal bare være godt på vej. Børnene går altså igennem en sprogafdækning som er en helhedsvurdering, hvor man finder ud af hvordan barnet ligger og hvor de bedst placeres. Herefter finder de ud af hvilke skoler der er bedst klædt på til at modtage de internationale børn. Der er meget skolerne kan gøre for at tage hånd om børnene. Det gøres blandt andet med ekstra lærere og buddy- ordninger når de internationale børn kommer i de danske skoler. Derudover er de danske forældre generelt meget samarbejdsvillige og er positiv over indstrømningen af de internationale børn. De danske forældres fokus er ikke på hele immigration aspektet, men nærmere at børn, lige meget hvor de er fra, skal have det godt. Nogle af de udfordringer man generelt har, er mangel på information til de mange internationale familier, i processen op til det tidspunkt, hvor de skal vælge skole. Her kunne der godt være lidt forbedring, i forhold til at forberede forældrene bedre. Det er såmænd basale ting de skal gøres klar på, såsom; hvor mange timer om dagen de er i skole og hvordan karaktererne er givet. Med Paulo’s familie som eksempel, kan man i det brasilianske skolesystem vælge mellem 3 sessioner – klokken 7-12, 12-17 og 17-22. Det gør man simpelthen fordi der er så mange i Brasilien og at nogle af de ældre børn er nødt til at arbejde, for at hjælpe med at forsørge familien. For Paulo’s familie er det ikke nødvendigvis almen viden, at de antal skoletimer vi har her i Danmark, er fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen.

Modtagelseshold bygger bro

Modtagelseshold ligger på folkeskoler rundt om i landet. Nogle kommuner har alle klasser samlet på en skole og andre så som Lyngby- Taarbæk kommune deler dem ud på 3 skoler. Derved opnår man at de udenlandske børn, har mulighed for at lege med de danske børn, skabe venskaber og lære det danske sprog hurtigere. Måden modtagelsesholdende fungerer, er et miljø hvor de internationale børn bliver sat med andre børn i samme situation. Det gode ved modtagerklasserne er at børnene får mulighed for at bygge bro mellem deres modersmål og det danske sprog. Når barnet er blevet tilpas god til det danske sprog, bliver de rykket over i den klasse som de hører til i forhold til skoledistriktet. Nogle kommuner er også villige til at lade børnene blive på den skole som har modtagerklassen, og her kommer de så til at gå i de almindelige klasser på den samme skole. Det er alt afhængigt af det individuelle barns behov. Det har været fantastisk at se hvordan folk fra helt forskellige kulturer, med åbent sind, kommer til et lille land som Danmark. De omfavner den danske kultur og den danske væremåde, med et ønske om at være en del af det danske samfund. Der er nysgerrighed efter alt nyt og et ønske om at forstå den nye kultur de er kommet til. Disse nye verdensborgere kommer med nogle kompetencer som vi i Danmark har mangel på. Vi har brug for dem og vores ønske er at Danmark og danskere tager imod dem med venligt sind.

Af Esben Porse, Marketing intern hos Relocare

Relocation

Training & Consulting

Mentor Mentee

Relocare

Skal udenlandske børn i danske folkeskoler? - Relocare

Relocation

Training & Consulting

Mentor Mentee

Relocare