Dansk

Kurser i Dansk Kultur

En god start i Danmark handler om meget mere end CPR-numre og praktiske opgaver.

Vi hjælper internationale medarbejdere og deres familier med at forstå dansk kultur, arbejdsliv og hverdagen i Danmark, så de hurtigere føler sig hjemme.

Advisory & Training
Kurser i Dansk Kultur

Dansk kulturtræning for internationale medarbejdere og familier

Mød Danmark – forstå kulturen, arbejdslivet og hverdagen

At flytte til Danmark handler om meget mere end bolig, skat og praktiske registreringer.
Forståelsen af dansk kultur, kommunikation, arbejdsliv og sociale normer har stor betydning for, hvor hurtigt internationale medarbejdere og deres familier føler sig trygge og falder til.

Mød Danmark er Relocares kulturkursus for internationale medarbejdere, medfølgende partnere og familier.
Kurset bygger på mere end 18 års erfaring med at hjælpe mennesker med at skabe et godt arbejds- og familieliv i Danmark.

Kurset er praktisk orienteret og giver deltagerne indsigt, perspektiver og konkrete redskaber, som de kan bruge med det samme – både på arbejdspladsen og i hverdagen.

Hvorfor er dansk kulturforståelse vigtig?

Dansk kultur kan umiddelbart virke uformel og ligetil. Men bag den uformelle omgangstone findes en række uskrevne forventninger til kommunikation, samarbejde, selvstændighed, ledelse og sociale relationer.

Det kan for eksempel være svært at afkode, hvornår en dansk leder giver ros, hvor direkte man forventes at kommunikere, eller hvorfor kolleger ikke nødvendigvis inviterer nye medarbejdere ind i deres private netværk.

Når de kulturelle mønstre bliver tydelige, bliver det lettere at forstå kollegerne, deltage aktivt i samarbejdet og opbygge et godt liv i Danmark.

Det får deltagerne med sig

Kursets indhold

Indholdet tilpasses deltagerne og den enkelte virksomhed, men kan blandt andet omfatte:

For medarbejdere og deres familier

En international flytning påvirker hele familien. Derfor er Mød Danmark ikke kun relevant for medarbejderen, men også for medfølgende partnere og andre familiemedlemmer.

Kurset hjælper familien med at forstå de kulturelle forskelle, som kan opstå i hverdagen, og giver et fælles sprog for de oplevelser og udfordringer, der følger med livet i et nyt land.

For virksomheder

Kulturforståelse kan understøtte en hurtigere onboarding, bedre samarbejde og stærkere fastholdelse af internationale medarbejdere.

Når medarbejderen og familien føler sig trygge og forstår det samfund og den arbejdsplads, de er blevet en del af, skabes et bedre grundlag for en vellykket international ansættelse.

Åbne kurser og virksomhedstilpasset træning

Mød Danmark tilbydes både som åbent kursus og som et virksomhedstilpasset forløb.

Et virksomhedstilpasset kursus kan tilrettelægges med udgangspunkt i virksomhedens kultur, medarbejdernes roller og de konkrete udfordringer, de møder i Danmark.

Se vores kommende åbne kurser
her.

Kontakt os

hvis du vil høre mere om Mød Danmark, tilmelde en deltager eller drøfte et virksomhedstilpasset kulturkursus.